Tradition

I PileByg a/s møder man mennesker med en helt unik erfaring for - og lyst til - at omsætte ’traditionen for pil’ til moderne design.

Men vi har ikke kun tradition for pil. Solidt og veludført håndværk er en selvfølge. Det samme er en miljøvenlig dyrkning af pil på vores hovedgårde i Nordjylland, samt omhyggelig rådgivning og hjælp til samarbejdspartnere og kunder.

En væsentlig præmis for vores arbejde er at respektere naturens egne materialer. Tørret pil anbefales ikke behandlet, men derimod beplantet med stedsegrønne planter. Det sikrer en smuk og naturlig ældning, hvor et med tiden naturligt vejrbidt flet kombineres med det blanke grønne løv fra eksempelvis vedbend. Levende pil skal have vand og stynes, og her modtager alle gratis vores nyhedsbrev om pilens pleje. 

Fornyelse er samtidig en del af vores hverdag. Land-art og nye forarbejdninger af pil udvikles løbende, og man er altid velkommen til at kontakte os med ideer til ny anvendelse af pil.

PileByg a/s’ løsninger på læ og støjdæmpning udgør et gennemprøvet koncept, hvor de nødvendige tekniske kompetencer, certificeringer og metoder står til rådighed, i det øjeblik støjhegn og støjskærme skal tilpasses til den enkelte lokalitet.

Siden Ertebølletiden har piletræet været forarbejdet til nyttige og smukke brugsgenstande som kurve og gærder - og denne mere end et tusinde år gamle tradition for pilearbejder ønsker vi at fortsætte og kombinere med nutidens teknologi.

Velkommen til PileByg.

skjult indkørsel i grøn støjskærm